Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya: maj 2011

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

fredag den 20. maj 2011

Kaya i maj


Tiden går alt for stærkt og børn bliver alt for hurtigt store. Og selv om børn med Downs syndrom udvikler sig lidt langsommere, så gælder præcis det samme for Kaya. Misforstå mig ikke - jeg er selvfølgelig lykkelig over, at Kaya udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Men samtidig er det skræmmende at noget allerede er overstået.

Nu er det ved at være et par måneder siden, at Kaya rejste sig op og begyndte at gå for alvor. Samtidig udvikler hun sig stadig meget socialt. I vuggestuen mærker pædagogerne, at hun er ved at være klar til at komme videre i børnehave. Hun laver ballade dagen lang! Det må vist være et tegn på, at hun keder sig lidt.

Men når tiden går findes der selvfølgelig metoder til at sætte den i stå. En af dem er video. Her kan der plukkes et øjeblik ud af hverdagen og nydes i eftertiden. Derfor har jeg sat mig for, at lave en række korte film med Kaya. Så kan jeg sidde og nyde dem når jeg er gammel og grå :o)

Etiketter: , , ,

mandag den 2. maj 2011

New York i påsken

For et par uger siden lettede flyet mod New York. Med på sidste række sad vores lille familie - klar til en uge med inspiration, legepladser, sjov og leg. Sammen med nogle gode venner havde vi lejet en lejlighed midt på Manhattan. Og Kaya elskede det... De store omeletter til morgenmad, de imødekommende newyorkere, syngende diner-værtinder, legepladserne, kram fra andre børn, fjernsynet i de gule taxaer, badekaret i lejligheden og meget mere. Så alle dem, der mener, at man ikke kan rejse med små børn, tager virkelig fejl. Vi havde verdens bedste ferie - som kun blev bedre af, at vi var sammen. Kan næsten ikke vente til, at vi skal afsted igen.

Etiketter: , ,