For et par uger siden lettede flyet mod New York. Med på sidste række sad vores lille familie - klar til en uge med inspiration, legepladser, sjov og leg. Sammen med nogle gode venner havde vi lejet en lejlighed midt på Manhattan. Og Kaya elskede det... De store omeletter til morgenmad, de imødekommende newyorkere, syngende diner-værtinder, legepladserne, kram fra andre børn, fjernsynet i de gule taxaer, badekaret i lejligheden og meget mere. Så alle dem, der mener, at man ikke kan rejse med små børn, tager virkelig fejl. Vi havde verdens bedste ferie - som kun blev bedre af, at vi var sammen. Kan næsten ikke vente til, at vi skal afsted igen.
Etiketter: familie, ferie, rejse