Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

mandag den 28. november 2011

Kaya 4 år



Så oprandt den store dag, hvor Kaya fyldte 4 år. Hun blev selvfølgelig fejret på behørig vis med både gæster, gaver og en kæmpestor kagemand. Det er lidt sjovt at observere hende, når hun pludselig er i centrum af en større forsamling. Hun bliver lidt stille - som om hun tænker: "hva faen foregår der her".

2 timer efter videoen her blev optaget, var gæsterne gået hjem. Kun Mormor og Morfar blev tilbage og kunne nyde en Kaya i et helt andet hoplahumør. Hun så nemlig dansefinale i tv, mens hun selv storgrinede, snurrede rundt og dansede for fuld gas.

Etiketter: , , ,

tirsdag den 1. november 2011

Kaya og lillesøster



Hjemme hos Kaya bor jo også lillesøster Rosa på to-et-halvt. Med bare 14 måneder imellem dem lever de et rigtigt søster-liv med skænderier, grineflip, krammere og gok i nødden. Her er lige en video med et stille øjeblik, hvor pigerne leger sammen med deres iPad.

Etiketter: , , , ,

fredag den 7. oktober 2011

Hjemme på pædagogisk dag


Hjemme på pædagogisk dag, originally uploaded by Hr. espensen.
Børnehaven har lukket idag. Og så må far jo tage den hårde tjans at blive hjemme for at passe Kaya - nogen skal jo gøre det :-)

Kaya er blevet glad for at tegne. Eller det vil sige - hun giver ordrer og jeg tegner... "sol", "dreng", "mor"! Lyder det bestemt, mens jeg hjælpeløst fører pennen. Hun er dog et taknemmeligt publikum, der glad accepterer at mine krusseduller forestiller alverdens motiver.

Etiketter: , ,

mandag den 19. september 2011

Meddelelsesbogen




Kaya er virkelig faldet godt til i hendes nye børnehave "Bakkegården". Hun er så glad for at være der, og har allerede fået rigtigt gode venner. Hun nyder også godt af de mange ressourcer, der er i en specialgruppe. Hendes sprog udvikler sig fx pludselig markant (tak til talepædagog Trine).

Og vi følger med hver eneste dag i den fantastiske håndskrevne meddelelsesbog som pædagogerne skriver.




- oprettet på min iPhone

Etiketter: ,

tirsdag den 2. august 2011

1. dag i børnehaven


Kaya - juli 2011, originally uploaded by Hr. espensen.
Stor dag for Kaya (og forældrene). Første dag i Børnehaven Bakkegården i Aalborg. Prinsessen har fået en plads i børnehavens specialgruppe, hvor der ialt er plads til 8 børn. Specialgruppen er integreret med den "almindelige" børnehave, hvor der er plads til 48 børn.

Det var lidt hårdt (igen... specielt for forældrene), at sige farvel til vuggestuen, hvor Kaya har haft 3 fantastiske år. Personalet i Vuggestuen Spiren er fabelagtigt dygtige og søde - og især støttepædagog Dorte har haft kæmpe betydning for Kayas store udvikling.

Så... Tak for denne gang til alle ansatte, forældre og børn i Vuggestuen Spiren - og goddag til Bakkegården.

Etiketter: ,

fredag den 20. maj 2011

Kaya i maj


Tiden går alt for stærkt og børn bliver alt for hurtigt store. Og selv om børn med Downs syndrom udvikler sig lidt langsommere, så gælder præcis det samme for Kaya. Misforstå mig ikke - jeg er selvfølgelig lykkelig over, at Kaya udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Men samtidig er det skræmmende at noget allerede er overstået.

Nu er det ved at være et par måneder siden, at Kaya rejste sig op og begyndte at gå for alvor. Samtidig udvikler hun sig stadig meget socialt. I vuggestuen mærker pædagogerne, at hun er ved at være klar til at komme videre i børnehave. Hun laver ballade dagen lang! Det må vist være et tegn på, at hun keder sig lidt.

Men når tiden går findes der selvfølgelig metoder til at sætte den i stå. En af dem er video. Her kan der plukkes et øjeblik ud af hverdagen og nydes i eftertiden. Derfor har jeg sat mig for, at lave en række korte film med Kaya. Så kan jeg sidde og nyde dem når jeg er gammel og grå :o)

Etiketter: , , ,

fredag den 18. marts 2011

Ride-dag!


Fredag formiddag går Kaya til Ridning sammen med hendes veninde Magda. Her er lidt stemningsbilleder fra rideturen for et par uger siden. Kayas hest hedder iøvrigt Chap - et af de mange ord der sidder helt og aldeles fast og bliver brugt flittigt.

Etiketter: , ,