Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

lørdag den 19. november 2011

Pusterum fra hverdagen


Aal-Cph, originally uploaded by Hr. espensen.

Hjemme hos Kaya er der fart på. Afsted til Børnehave og vuggestue - Masser af spændende opgaver på Weltklasse, madpakke, tøjvask, overkorrekt økoindkøb og ih og åh så meget familie-tid.

MEN. Nogengange stikker Charlotte eller jeg afsted - helt alene. Heldigvis har vi verdens allerbedste venner, der bor på Amager. Og heldigvis ligger Amager nærmest i terminal 1 i Kastrup lufthavn. Eddersparkemig fantastisk med sådan en dag, hvor man er helt sig selv, nyder København og vennerne. Og er du sindssyg, hvor er det fantastisk at se sine unger når man kommer hjem igen.

Besøgte i øvrigt de nyåbnede Torvehaller på min egotur i onsdags. Den ene af hallerne forekom mig en anelse tøset. Mudder-creme og og lyserøde nussepusse-kager er ikke lige mig. Pizzaerne hos Gorm og slagter-butikkerne i den anden hal kan dog sagtens anbefales.

Etiketter: ,

fredag den 7. oktober 2011

Hjemme på pædagogisk dag


Hjemme på pædagogisk dag, originally uploaded by Hr. espensen.
Børnehaven har lukket idag. Og så må far jo tage den hårde tjans at blive hjemme for at passe Kaya - nogen skal jo gøre det :-)

Kaya er blevet glad for at tegne. Eller det vil sige - hun giver ordrer og jeg tegner... "sol", "dreng", "mor"! Lyder det bestemt, mens jeg hjælpeløst fører pennen. Hun er dog et taknemmeligt publikum, der glad accepterer at mine krusseduller forestiller alverdens motiver.

Etiketter: , ,

lørdag den 1. oktober 2011

Er det virkelig oktober?


Hygge i haven, originally uploaded by Hr. espensen.
Hold nu op for et vejr! Pigerne har fundet sandalerne frem påny og nyder livet i haven.

Hygge i haven, originally uploaded by Hr. espensen.

Etiketter: , ,

fredag den 20. maj 2011

Kaya i maj


Tiden går alt for stærkt og børn bliver alt for hurtigt store. Og selv om børn med Downs syndrom udvikler sig lidt langsommere, så gælder præcis det samme for Kaya. Misforstå mig ikke - jeg er selvfølgelig lykkelig over, at Kaya udvikler sig med lynets hast i øjeblikket. Men samtidig er det skræmmende at noget allerede er overstået.

Nu er det ved at være et par måneder siden, at Kaya rejste sig op og begyndte at gå for alvor. Samtidig udvikler hun sig stadig meget socialt. I vuggestuen mærker pædagogerne, at hun er ved at være klar til at komme videre i børnehave. Hun laver ballade dagen lang! Det må vist være et tegn på, at hun keder sig lidt.

Men når tiden går findes der selvfølgelig metoder til at sætte den i stå. En af dem er video. Her kan der plukkes et øjeblik ud af hverdagen og nydes i eftertiden. Derfor har jeg sat mig for, at lave en række korte film med Kaya. Så kan jeg sidde og nyde dem når jeg er gammel og grå :o)

Etiketter: , , ,

tirsdag den 8. marts 2011

Verdens farligste løve


IMG_4083, originally uploaded by Hr. espensen.
Igår var der fastelavnsfest i vuggestuen og Kaya troppede op som en helt ekstraordinært farlig løve. Hun stavrede rundt på sine stadig lidt usikre ben med hænderne rejst truende og skreg "WRAAAAAAHHHH". Ingen tvivl om, at hun var helt med på konceptet.

Etiketter: , , ,