Sådan sagde Kaya her til morgen, da hun stolt bar franskbrødet fra bilen og hen til køkkenbordet. Og selv om det måske kun er Charlotte og jeg der hører det hele - ja så begynder hendes sætninger altså at blive længere. Hun øver sig i nye ord-sammensætningen hver dag.
Der er ingen tvivl om, at talepædagogen i Kayas børnehave skal have en stor del af æren for at Kaya udvikler sit sprog. Men det samme skal altså Rosa. Hun snakker konstant med Kaya, bruger tegn og forklarer Charlotte og jeg, hvad Kaya vil. Det er som om Rosa forstår hende allerbedst - og kan høre ord som vi end ikke kan.
Rosa forstår Kaya allerbedst
