Så kører hele Nisse-showet igen. Og i år er mine piger gamle nok til at forholde sig til det store jule-cirkus. MEN - selv om Charlotte og jeg synes det er vildt hyggeligt at fylde stuerne op med nisser... ja så er begge unger altså skeptiske.
Og det er vel egentlig ikke så mærkeligt, at børn ikke umiddelbart forelsker sig sig de rødklædte gnomer. Objektivt er julen jo et langt surrealistisk skuespil af mærkværdigheder. "Se børn... nu stiller vi lige et træ herind i stuen. Så hænger vi nogen trommer og nogle meget skrøbelige glasdimser på... og så skal der ellers bare spises dadler og masser af grisefedt"
Ungerne skal nok komme til at elske det... men lige nu minder de os om, hvor vanvittigt det hele er.