Igår aftes kiggede Bubber indenfor i en verden fyldt med bonus-kromosomer. "Danmark ifølge Bubber" handlede nemlig om Downs syndrom og vi sad selvfølgelig klar i sofaen. Faktisk kildede det lidt i maven da programmet gik igang. Du ved - ligesom når man ser et indslag om Danmark på CNN. Det er som at se ens egen verden igennem andres øjne.
Og før jeg kaster mig ud i at rose Bubber for et dejligt og vigtigt program, så får han lige et venligt men bestemt hak i tuden. I optakten til udsendelsen har der nemlig været brugt undertitler som "Død over mongolerne" og "Bubber besøger mongolerne". Ordet "mongol" hører altså en anden tid til. Det var dengang, hvor man talte om Halenegere, Perkere, Idioter og Skævøjer. Drop det nu bare Bubber - også selv om selve ordet var et tema i udsendelsen. Bare drop det! Ellers begynder vi sgu at kalde dig Niels Christian... Så kan du lære det.
Ud over det elskede jeg programmet. Pæn og lødig behandling af emnet - og en sympatisk afslutning, hvor Bubber erklærer, at han måske ikke ville sige nej til at få et barn med downs syndrom, hvis nakkefolden drillede.
I rette (Nakke)folder?
Og måske er det så interessant at høre, hvordan Charlotte og jeg forholder os til nakkefoldsscanning - og hvordan vores historie lyder? For det første er der ingen tvivl om, at hvis vi havde fået det forkerte svar på nakkefoldsscanningen, ja så havde vi ikke fået Kaya. Og da vi kort tid efter Kayas fødsel blev gravide med lillesøster Rosa, fik vi endog foretaget en moderkagebiopsi for at sikre os helt.
Idag betragter vi Kaya som en gave. Både til os og til hendes øvrige omgivelser. Hun kan virkelig noget, som vi andre ikke kan. Men vi har været heldige med Kaya. Hun har ikke alvorlige følgesygdomme. Hendes hjerte har fx været i topform lige siden dag 1. Men rigtigt mange børn med Downs har alvorlige sygdomme. Og det skræmmer mig idag mere end det ekstra kromosom. Derfor synes jeg ikke man må fordømme når forældre siger nej-tak til et barn med Downs syndrom.
Men jeg kan godt blive forfærdet over, at vi næsten har udryddet kromosom-bomberne. Og nakkefoldsscanningen kan godt virke som en målrettet jagt på et specifikt handicap. Men Charlotte og jeg kan ikke tillade os at fordømme nogen. Vi havde selv forudfyldt en nej-tak seddel, hvis scanningen havde vist, at vi ventede et barn med downs. Nu så vores scanning helt normal ud. Kaya snød heldigvis videnskaben - og det fejrer vi hver eneste dag.
Etiketter: Bubber, downs syndrom, medier
