Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya: februar 2012

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

tirsdag den 14. februar 2012

Savner stranden



Nøj, hvor man godt kunne bruge lidt varme i disse dage. Men så kan man heldigvis varme sig ved minderne om en fantastisk nytårs-rejse til Tenerife sammen med hele familien Espensen.

mandag den 13. februar 2012

iKids


iKids, originally uploaded by Hr. espensen.

I weekenden havde vi besøg af gode venner fra Amager. På billedet nørder vores piger igennem sammen med kammeraten Hans, der ligesom pigerne elsker iGadgets.

Ufatteligt som børn kan blive grebet af iPads og lignende dimser. Og jeg tror virkelig oprigtigt på, at de lærer mens de leger. I øvrigt også sjovt at se, hvordan dimserne til tider kan fungere som sociale katalysatorer for ungerne. De viser hinanden, hvordan man gør og snakker om hvad der er sjovt og hvad der ikke er. Og jojo... så råber de da også højt af hinanden, når der ikke er enighed om, hvorvidt der skal spilles Angry Birds eller Toca Boca.

søndag den 5. februar 2012

"Brød - smager godt"

Kaya nyder morgenbrød

Sådan sagde Kaya her til morgen, da hun stolt bar franskbrødet fra bilen og hen til køkkenbordet. Og selv om det måske kun er Charlotte og jeg der hører det hele - ja så begynder hendes sætninger altså at blive længere. Hun øver sig i nye ord-sammensætningen hver dag.

Der er ingen tvivl om, at talepædagogen i Kayas børnehave skal have en stor del af æren for at Kaya udvikler sit sprog. Men det samme skal altså Rosa. Hun snakker konstant med Kaya, bruger tegn og forklarer Charlotte og jeg, hvad Kaya vil. Det er som om Rosa forstår hende allerbedst - og kan høre ord som vi end ikke kan.


Rosa forstår Kaya allerbedst