Jeg husker tydeligt tiden for et år siden. Her sad vi stadig og gav Kaya moset mad og sutteflaske. For dengang var den unge dame bestemt ikke begejstret for at indtage mad med klumper. Og drikkevarer på glas vakte heller ikke stor begejstring. Nøj, hvor var vi frustrerede over det. Jeg troede virkelig, at vi for evigt ville gå rundt med et glas Hipp i tasken. Men bekymringerne er nu for længst pakket væk. Kaya er blevet superdygtig til at spise "voksenmad". Både marinerede sild, bøffer og oliven er velkomne. Og hun drikker lystigt af glasset. Jeg er bare så stolt af hende. For hun lærer hele tiden nyt. For et år siden var det maden, der var den store udfordring. I dag er kampen for at komme op og gå. Men pyt - hun skal nok lære det hele. Hun tager det jo bare i sit helt eget tempo.
