Aktivitetsweekend

Fest i teltet

Så er vi hjemme igen efter en fantastisk weekend med Downs-foreningen i Fredericia. 81 familier med børn var samlet for at netværke, feste, lege, danse og udveksle erfaringer om stort og småt. Det var som altid rigtig fedt at se de andre børn med downs syndrom. Og ikke mindst at opleve hvor velfungerende de fleste er. De leger jo på lige fod med de "normale" søskende. Kayas lillesøster Rosa blev kæmpefan af Alma My - en lille pige med Downs Syndrom. For hende var Alma My jo bare en sød pige at lege med - ikke et barn med særlige udfordringer.

Kaya og far

Rosa fjoller

Tormod med venner

Viktor går amok på El-spade

Lørdagens program var perfekt for Kaya og Rosa. Efter den store velassorterede morgenbuffet - inkl. den børnevenlige nutella - gik turen til Madsby Parken (en gigantisk legeplads/dyrehave/aktivitetspark) med et lille tog. Her havde Downs foreningen sørget for grillede lækkerier til alle 350 mennesker kl. 12. Imponerende, hvordan det hele bare kørte som smurt. Kl. 14 kiggede Nick Horup forbi - manden bag de efterhånden legendariske Morten og Peter-udsendelser. Han viste klip fra en ny fantastisk film, som foreningen er ved at producere til nybagte forældre til Downs Syndrom børn. En film, som vi øvrigt også deltager i.

Herefter gik turen i vandland. Både Kaya og Rosa satte kursen mod den største vandrutsjebane med det samme. Og i løbet af de 2 timer, vi var der, fik Kaya lært at svømme! Prøv lige at spørge, om vi var stolte, da hun første gang viste, at hun kunne selv. Sådan Kaya! Om aftenen gik Trolle og Tormod på scenen - tre gutter, der fik samtlige downs børn op af stolene. Sikke en fest. Der blev sunget, hoppet, danset og grinet. Lige indtil Kaya kapitulerede på Mikaels skulder.

Så! Er Kaya grydeklar

Nu er vi hjemme igen. Allerede kl. 14 spurgte Rosa, om det ikke snart var nat, så hun kunne sove. Så begge piger gik ud som et lys før kl. 19. Det sker ellers aldrig. Men efter sådan en weekend var batterierne nok flade. Jeg sidder bare her med et stort smil. Elsker at se Kaya blandt ligesindede - og høre de motiverende hverdagsberetninger fra de andre forældre. Det giver fornyet tro og håb for alt det, der venter forude.