Sidder lige her i vores lille have og nyder foråret. Kaya leger begejstret i sandkassen ved siden af. Der er godt nok sket meget med Kaya siden sidste forår. Nogen gange synes man ellers at udviklingen går i stå - at der ikke rigtigt sker noget. Men nu hvor vi sidder her husker jeg hvordan kaya for et år siden næsten ikke kunne bevæge sig rundt. Dengang spiste hun endnu ikke rigtig mad, men skulle have most alting. Nu har hun og jeg lige delt en banan og til frokost stod den på omelet.
Nogen gange har vi sgu så travlt på hendes vegne - men hun tager jo tingene i sig helt eget tempo.