Kaya nærmer sig 2 år (til november), men hun har stadig ikke lært at gå. Det skyldes primært hendes hypermobilitet, der gør at hun ikke har spænding nok i benene til at rejse sig. Derfor træner både vi og Kayas støttepædagog Dorthe meget med hende. Desuden skulle også ridefysioterapien betyde noget for spændingen i benene.
Alt imens vi alle sammen har masser af teorier om den optimale træning og hvad præcis der kan hjælpe Kaya... ja så kæmper den bette sin helt egen kamp. For nu VIL hun altså snart op og stå! Det er inspirerende at se, hvordan hun hver eneste dag bruger masser og atter masser af energi på at kæmpe sig op på benene.
Når man ser hendes kamp, er man slet ikke i tvivl om, at hun nok skal få styr på hendes ben og komme op og gå. Vi skal bare have tålmodighed. Jeg tror faktisk det er det allerbedste man kan give både sig selv og et barn med downs syndrom... masser af tålmodighed.