Jeg vil op og stå!


IMG_8046, originally uploaded by Hr. espensen.

Kaya nærmer sig 2 år (til november), men hun har stadig ikke lært at gå. Det skyldes primært hendes hypermobilitet, der gør at hun ikke har spænding nok i benene til at rejse sig. Derfor træner både vi og Kayas støttepædagog Dorthe meget med hende. Desuden skulle også ridefysioterapien betyde noget for spændingen i benene.

Alt imens vi alle sammen har masser af teorier om den optimale træning og hvad præcis der kan hjælpe Kaya... ja så kæmper den bette sin helt egen kamp. For nu VIL hun altså snart op og stå! Det er inspirerende at se, hvordan hun hver eneste dag bruger masser og atter masser af energi på at kæmpe sig op på benene.

Når man ser hendes kamp, er man slet ikke i tvivl om, at hun nok skal få styr på hendes ben og komme op og gå. Vi skal bare have tålmodighed. Jeg tror faktisk det er det allerbedste man kan give både sig selv og et barn med downs syndrom... masser af tålmodighed.

Hjemme hos Kaya: Jeg vil op og stå!

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

lørdag den 5. september 2009

Jeg vil op og stå!


IMG_8046, originally uploaded by Hr. espensen.

Kaya nærmer sig 2 år (til november), men hun har stadig ikke lært at gå. Det skyldes primært hendes hypermobilitet, der gør at hun ikke har spænding nok i benene til at rejse sig. Derfor træner både vi og Kayas støttepædagog Dorthe meget med hende. Desuden skulle også ridefysioterapien betyde noget for spændingen i benene.

Alt imens vi alle sammen har masser af teorier om den optimale træning og hvad præcis der kan hjælpe Kaya... ja så kæmper den bette sin helt egen kamp. For nu VIL hun altså snart op og stå! Det er inspirerende at se, hvordan hun hver eneste dag bruger masser og atter masser af energi på at kæmpe sig op på benene.

Når man ser hendes kamp, er man slet ikke i tvivl om, at hun nok skal få styr på hendes ben og komme op og gå. Vi skal bare have tålmodighed. Jeg tror faktisk det er det allerbedste man kan give både sig selv og et barn med downs syndrom... masser af tålmodighed.

2 kommentarer:

Klokken 5. september 2009 kl. 16.50 , Blogger Carol N. sagde ...

So cute! Way to go Kaya!

 
Klokken 13. oktober 2009 kl. 04.30 , Blogger Carol N. sagde ...

"Lots of patience" - absolutely! What Kaya is doing is very good for her anyway....more muscles than walking, I think.

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start