Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya: november 2012

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

fredag den 23. november 2012

Anmeldelse: Netflix til børn

Hjemme hos Kaya har vi fået Netflix. Det gik egentlig helt af sig selv - vi har nemlig en Spotify konto, og fik derfor tilbudt gratis prøveperiode indtil udgangen 2012. 

Vi troede egentlig, at det skulle være Charlotte og jeg, der fik størst glæde af det. Og vi har da også set både film og serierne Jordens Søjler og The Kennedys over de seneste uger. Men det er Kaya og Rosa, der har forelsket sig mest i den nye video-service.



Vi bruger vores Apple TV til at vise Netflix på fjernsynet i stuen. Den simple fjernbetjening betyder, at Rosa på 3 år faktisk selv kan navigere rundt i de mest basale funktioner (som at vælge et nyt afsnit af en serie). Desuden fungerer Netflix glimrende på både iPads og iPhones. Det betyder også, at man kan have sin adgang med sig på ferie (hvis bare man har wifi). 

Pigerne er meget begejstrede over de mange tegnefilm og børneserier, der er at finde i sortimentet. Langt de fleste børnefilm og serier er med dansk tale. Blandt Rosas favoritter er Jordbærmarie, Den lille prinsesse og smølferne. Kaya er mest til Disney og er lige nu dybt forelsket i Jasmin og Alladin. På Netflix er der selvsagt ingen af Disney Klassikerne, men der er mange af de lidt billigere "2'ere". Udvalget til børn er generelt helt udemærket, endda med en del danske film imellem (Som fx Min søsters børn).

Så altså - Netflix hjemme hos os er en succes hos ungerne. Prisen på 79,- kr. pr. måned er måske lidt pebret, hvis det udelukkende skulle tænkes til børnene. Men nå nu mor og far kan se en dokumentarfilm og lidt tv-serier indimellem, så er det vist ok. 

Netflix for børn
Karakter: 4 ud af 5 firkantede tv-øjne hjemme fra Kaya.

Etiketter: ,

onsdag den 7. november 2012

Boganmeldelse: Til sidste fløjt


Ja ja. Nu kan det da godt være, vi bliver udråbt som inhabile. Forfatteren til bogen "Til sidste fløjt" er nemlig en af vores allerbedste venner. Vi lærte Rikke Nielsen og hendes mand Lars at kende, fordi de - ligesom vi - er forældre til en kromosom-guldklump

Siden vi mødte hinanden for snart 3 år siden, har vi brugt utallige timer sammen. Vi rejser sammen, drikker rødvin sammen, spiller golf, skaber os og skraldgriner sammen. Og hver eneste tirsdag mødes vi til kom-og-spis-noget-simpelt-mad-med-hvidløgsbrød-og-skrid arrangement. Derfor har vi også fulgt skrive-processen tæt - og vi har glædet os til at læse det færdigtrykte resultat af Rikkes anstrengelser.

Så her kommer en anmeldelse farvet af kærlighed, subjektivitet og stor forudindtaget sympati:

Anmeldelse: Rikke Nielsen, Til sidste fløjt
BOG FAKTA
ISBN: 978-87-7108-893-9
People's Press 2012
Læs om bogen her


"Til sidste fløjt" handler grundlæggende om en håndboldspiller, der har udkæmpet sine allersværeste kampe uden for banen. Den hårdeste modstander var kræften, der efter håndboldkarrierens endeligt satte sig i en knude på halsen. Og så var der overraskelsen ved at blive mor til et barn med downs syndrom - endnu en kamp der skulle kæmpes.

Men Rikke kæmper alle sine kampe færdige - og hun giver sig fuldt ud og til det sidste. Derfor trækker hun sig også ofte sejrrigt ud af selv de mest vanskelige kampe.


Håndbold-Rikke
Rikke var ifølge sin egen beskrivelse ikke nødvendigvis begavet med det allerstørste talent, da hun som ganske ung drømte om en karriere som professionel håndboldsspiller. Til gengæld ville hun det virkelig meget. Og det blev hun! Fortællingen om håndboldkarrieren er fascinerende for både fans og boldignoranter. Historier fra træningslejre, landsholdskampe og omklædningsrum giver et helt unikt indblik i en verden, som man aldrig ser.

En storm af røv og nøgler
Bogen tager et brat sving, da Rikke bliver skadet i hånden og må indstille karrieren. Her starter det, der må betegnes som en længerevarende storm af røv og nøgler. Mens Rikke tror hun skal til at nyde det søde familieliv, overraskes hun af en langvarig og sur retssag mod Aalborg DH. Så føder hun sit første barn, der viser sig at have downs syndrom. Efterfølgende får hun kræft og bliver fyret fra sit arbejde.

Pyyha - tænker man så. Hvad har Rikke lige gjort for at gøre universet så rasende? Heldigvis har vi altså at gøre med en rimeligt sej kommandosoldat-agtig pige her. Og uden at afsløre for meget, så besejrer hun hele balladen og har det idag fantastisk.

Bogen er (og her er vi helt objektive... høhøm) en perfekt julegave, hvis du kan lide den der slags amerikanske feel-good film, hvor det hele ender godt. Eller hvis du elsker håndbold. Fra vores verden er den selvfølglig særligt interessant, hvis man ønsker et sjældent ærligt indblik i, hvordan det er at få et barn med downs syndrom.

I øvrigt skulle vi hilse og sige, at Magda idag er en lækkerbisken.

Køb den nu bare!

Det bedste: Rikkes fortælling om dengang, hvor Aalborg DH var helt pustet op - og hvordan det er pludselig at se et billede af sin røv på en bus.

Det værste: Klumpen i halsen og tårerne, der presser sig på, mens man gennemlever Rikkes kamp mod kræften.

Bedste råd: I bogen fortæller Rikke, hvordan en sportspsykolog anbefalede hende at kigge på en sten! Altså bogstaveligt talt - finde en sten på vejen og bruge den som redskab til meditation og afslapnings-øvelse. Det vil jeg prøve.

Bedste citat: "Nej, det er jo Rikke Nielsen med barnevogn. Tillykke! Skal hun så også spille på landsholdet?" spørger en ukendt mand i Brugsen. Sætningen fader ligesom ud, da han kigger ned i vognen og ser Magdas typiske downs syndrom-ansigt. Hvorefter han skynder sig videre.

Konklusion: 5 ud af 5 harpiksfedtede håndbolde herfra

Etiketter: , , , , ,

tirsdag den 6. november 2012

Brilleaber

Briller er verdens bedste legetøj!