Hjemme hos Kaya

Hjemme hos Kaya: juli 2009

Hjemme hos Kaya

Kaya er en pige på 4 år. Hun er glad, sjov, smuk og dygtig. Og så har hun Downs syndrom. Vi er Kayas forældre - og her på bloggen vil vi følge Kayas udvikling og dele gode og svære oplevelser.

tirsdag den 28. juli 2009

Kaya & familien i Berlin


IMG_6997, originally uploaded by Hr. espensen.

Så kom hele familien til Berlin for at holde sommerferie. Vi bor i en pragtfuld lejlighed midt i det fantastiske Prenzlauer berg. Både Kaya og lillesøster Rosa stortrives i det ualmindeligt familievenlige kvarter.

Jeg tror aldrig jeg har oplevet så mange børn på et sted. Der er smarte barnevogne og bæreseler overalt - og så er der en milliard legepladser. Igår fandt vi sågar en lille hyggelig bierkneipe, der var placeret midt i en sandkasse. Så er der dælme sommerhygge for både små og store.

Kaya er næsten uhyggeligt tålmodig at have med. Selv når vi andre sveder og bliver smågnavne smiler og vinker hun sig igennem dagen. Man kan sgu lære en ting eller to af sådan nogen som Kaya!

onsdag den 22. juli 2009

Juhuuu. Kaya spiser pasta.

I laaang tid har vi jo døjet med at få Kaya til at spise andet end babymos og andre klump-fri substanser. Men idag, på en af feriens første dage... Så spiser hun pludselig en ret stor portion pasta med flødesovs på en restaurant i Lübeck. Vi er SÅ stolte og glade.


-- Oprettet med min iPhone

mandag den 20. juli 2009

Hypermobilitet


DSC_1951, originally uploaded by Hr. espensen.

Kaya er jo hypermobil så det slasker. Her viser hun og morfar, hvordan man liiige piller sig i næsen med sin storetå.

torsdag den 16. juli 2009

Neuropædiatrisk team

I sidste uge var vi en tur på Aalborg Sygehus for at møde med neuropædiatrisk team, som følger Kaya til hun er 3 år. Teamet består af en børnelæge, ergoterapeut og socialrådgiver, der ved en masse om downs-børn. Sidst vi mødtes med dem var i september sidste år, så vi var lidt spændte på at høre deres mening om Kayas udvikling.

Heldigvis var der lutter rosende ros til vores lille solstråle. Rent faktisk mente lægen, at hun måske kommer til at gå inden for et halvt års tid. Jubiiii! Hun er også blevet ret vild med at stå op af ting og sidde på sine knæ. Ret flot når man tænker på, hvor bløde hendes led er. Lægen målte hende til 74 cm og 8,9 kg. Hun er ikke den største trunte i klassen, men har alligevel en fin udvikling. Hun vinkede sig nærmest igennem hele seancen, så jeg gætter, at hun også var glad for lidt ros :-)

Charlotte & Rosa


Charlotte & Rosa, originally uploaded by Hr. espensen.

Hjemme hos Kaya bor der jo også nogen andre end trunten med det ekstra kromosom. Her er lige mit nye yndlingsbillede af Lillesøster Rosa og mor Charlotte.

For noget tid siden rev Kaya mit kamera på gulvet og pulvariserede blitzen . Nu har jeg endelig fået en ny. Derfor skulle jeg straks øve :o)

Kaya og mormor spiller klaver

Kaya og mormor spiller tohændigt from Mikael Espensen on Vimeo.


Jeg fandt lige en gammel video, hvor Kaya og hendes mormor fremviser deres musikalske talenter. Det skal nok blive en fin duo.

tirsdag den 14. juli 2009

Pletskud af prinsessen


IMG_6456_edit, originally uploaded by Hr. espensen.

søndag den 12. juli 2009

Kayas første gynge


KAYABW
Originally uploaded by Hr. espensen
Idag var vi en tur på besøg hos min søster og hendes familie i Ørum. De fandt en gammel gynge frem, som Mikkel (Kayas fætter) brugte da han var mindre. Kaya var flad af grin da hun fik en tur. Hun hulkede sig igennem en 10 minutters gyngetur, men til sidst var hun lige ved at falde i søvn.

Heldigvis fik hun lov til at få gyngen med hjem - så nu skal farmand bare lige have den hængt op. Så er der vist dømt timevis af gyngesjov.

torsdag den 9. juli 2009

Havehygge med mormor & morfar

Hygge i haven - 4. juli from Mikael Espensen on Vimeo.


Kaya og lillesøster Rosa blev i weekenden passet af mormor og morfar. Det kunne de vist godt lide :o) Omkring 25 sek. inde i videoen viser Kaya ret klart, at hun godt har fanget tegnet for far.

mandag den 6. juli 2009

Hård ridetur i fredags

Kays klarede den ikke hele vejen igennem hendes 45 min. ridefys fredag. Hun havde også sovet dårligt om natten :o(. Men da der var kiks og hygge bagefter var hun i hopla.


-- Oprettet med min iPhone